- and it’s burning for Bob Sacamano
En torsdag aften i musikdebattens tegn indtog Bob Sacamano scenen i Huset i Magstræde. Der var lagt op til en speciel aften for Bob og de andre drenge, som var blevet særligt udvalgt til at spille efter et debat-arrangement om rytmisk vs. klasisk musik og ressourceallokeringer. Det var altså ikke hvem som helst, der skulle til intimkoncert senrere på aftenen – men mage til dårlig event management skal man dog lede længe efter.
Selve koncerten blev udført med en afslappet rutine, der gjorde det svært at tro på, at disse drenge ikke har flere år på bagen. Den jyske ydmyghed blev blandet grundigt med en proffessionel overlegenhed, der var ganske charmerende.
Numrene var præget af lækker lyd fra guitaristerne, ambitiøse og sjove indslag fra trommeslageren og forsangerens mørke bløde stemme, der kan gøre mange kolde rock-hjerter varme. De gode tekster druknede dog lidt i lækker lyd, hvilket var ærgerligt, da teksterne sagtens kunne bære at stå mere frem.
Det var en intet mindre end en stor skam, at de inviterede gæster ikke blev ledt videre til denne intimkoncert. For ét er sikkert – Bob Sacamano er for store til denne scene.